Velkommen til Moro Moro studio - et kreativt og personligt studio, som jeg stiftede tilbage i 2018. Mit navn er Luna Signe Hørdum og jeg er kraften og kvinden bag virksomheden.
Moro Moro studio er min drøm om at skabe et kreativt frirum fyldt med skatte og historier fra fortidens kammer. For mig handler indretning ikke kun om at placere møbler og dekorative elementer i et rum – det er en rejse ind i tidløs skønhed, jagten efter de helt rigtige og skæve fund, der bringer fortællinger og personlighed til rummet. Moro Moro er min måde at forfølge en drøm, udtrykke min kreativitet og dele min passion for rum, interiør og design med andre.