Murano & Vintage glas
Mundblæst glas i alle former og farver
Skab et levende, personligt og farverigt hjem med vores håndplukkede udvalg af mundblæst glas. Her finder du unikke glasfund, der sætter kulør på hverdagen og giver dit hjem karakter. Vi har en særlig kærlighed til de farverige glas fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne – og vi håber, at du her kan finde inspiration til at bringe den samme varme, charme og originalitet ind i dit eget hjem.
Murano – glaskunst fra en ø med historie
I vores sortiment finder du også smukke stykker glas fra den italienske ø Murano, beliggende lige ud for Venedig. Øen har i århundreder været centrum for glaspusteri, efter at Venedigs bystyre valgte at flytte alle glaspusterier dertil af sikkerhedsmæssige grunde. Alt det glas vi i dag kalder "Murano" er altså ikke fra ét brand, en designer eller lign. I stedet er det en samlet betegnelse for glas fra øen Murano.